Egerbyg har plads til forskel

Gennem fortsat vækst ønsker Egerbyg at være et markedsledende byggefirma, der hver dag forbedrer rammerne for vores kunder.
Forankret i danske håndværkstraditioner og med fokus på samarbejde, uddannelse, respekt og åbenhed vil Egerbyg overgå håndværksmæssige standarder med respekt for miljø, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Som ansvarlig tømrer- og entreprenørvirksomhed tager vi vores uddannelsesforpligtigelse alvorligt, ligesom vi mener, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet.
Vi arbejder derfor aktivt med social ansvarlighed og har en klar politik om, at lærlinge skal udgøre omkring 25% af vores medarbejderstab.

Vi ønsker selvstændige og kompetente medarbejdere, der har evnerne og lysten til at tage ansvar og i videst muligt omfang øve indflydelse på egen hverdag. Medarbejdere, som bidrager til det fælles ansvar for kvalitet, sikkerhed og trivsel, og gør en forskel – for Egerbyg, kolleger, samarbejdspartnere og de mennesker, vi bygger for.

Egerbygs værdier

Egerbygs værdigrundlag er et fælles anliggende og udgangspunktet for virksomhedens daglige drift. Vi gør en indsats for, at værdierne er kendte og accepterede af samtlige medarbejdere, så vi i fællesskab skaber en virksomhed, vi alle vil være en del af.
Som en integreret del af vores forretning arbejder vi ud følgende værdisæt:

  • Samarbejde – det gode samarbejde er nøglen til en velfungerende virksomhed med motiverede medarbejdere, der tager ansvar og bidrager positivt til, at vi hver dag skaber bedre rammer for vores kunder.
  • Uddannelse – høj faglighed og efteruddannelse sikrer fortsat kompetenceudvikling hos medarbejdere i virksomheden og bidrager til professionelle og gennemarbejdede løsninger.
  • Respekt – vi sætter pris på mangfoldighed og respekterer det enkelte individ.
  • Åbenhed – vi praktiserer åbenhed og gennemsigtighed i vores virksomhed.