Ønsker du rene linjer med vinduer uden fuger?

Selvom det er mest almindeligt med fuger rundt om vinduerne, kan du i de tilfælde, hvor vinduet støder helt ind til træbeklædningen, undgå fugen mellem vindue og træbeklædningen.

Kontakt Egerbyg, hvis du er til vinduer uden fuger

Udfyld formularen og lad os tage en snakarrow

    Læs hvad vores kunder siger

  • Egerbyg har skiftet tre vinduer i mit hus. De er super professionelle, pålidelige og rimelige i pris. De varmeste anbefalinger her fra.

    - Jesper Johansen - Hvidovre

  • Der var fra starten en nem og hurtig kommunikation både telefonisk og pr. mail med firmaet.
    Pris tilbuddet kom hurtigt, og holdt.
    Endelig var der de 2 gutter: Imødekommende, behagelige og dygtige.

    - Ole Brunbjerg Nielsen - Søborg

  • Alt i alt er jeg meget tilfreds med arbejdet:-) intet at sætte en finger på.

    - Morten Vinther - Vanløse

Se hvad vi tidligere har lavet

Nyd gavn af vores erfaring

Hvad er fugernes funktion?

Fugerne udenom vinduer eller døre er med til at sikre, at mellemrummet mellem vinduer/døre og væggen eller murværket bliver fyldt ud. Samtidig er fugen med til at sikre, at de to forskellige bygningsdele kan bevæge sig frit i forhold til hinanden og fugen absorberer den friktion, der måtte være mellem de forskellige bygningsdele.
Som hovedregel er det nemlig sådan, at der skal være 12 mm luft udenom et vindue eller en dør, når man sætter denne i. En sprække der efterfølgende lukkes med en fuge udendørs og indendørs.

Udendørs og indendørs fuger

Der findes altså fuger både indendørs og udendørs.

Den udendørs fuge sikrer, at der ikke trænger regnvand eller fx fygesne ind i mellemrummet og den indvendige fuge har til opgave være modstandsdygtig overfor vinden.

Et vindue eller en dør, der ikke er fuget udenom, vil ikke i samme grad holde vand og vind ude, og klimaskærmen vil dermed ikke leve op til dens vigtigste funktion.

Hvad består en fuge af?

Der er tre primære fugetyper, som der anvendes i dag.

Den gammeldags kalkmørtelfuge, et moderne fugebånd, der er imprægneret med asfalt og fugemasse.

Fugen af kalkmørtel minder om fugerne i et murstenshus og fungerer glimrende i de fleste ældre murede huse. Det er ikke ualmindeligt, at man tilfører denne fugetype elasticitet ved at tilsætte fæhår, som er hår fra køer eller heste.

Det moderne fugebånd er en ekspanderende fugebånd er nemt at arbejde med og derfor populært blandt gør-det-selv folket.

Endelig findes fugemassen, som udelukkende bør anvendes i bunden af vindues – eller dørrammen, da det på ingen måde er diffusionsåbent.

Kan du have vinduer uden fuger?

Det er sjældent at sætte et vindue i uden også at fuge, men det forekommer dog alligevel.
Har du fx et træhus med vægge af træværk og et trævindue, kan du i nogle tilfælde nøjes med at lægge en elastisk fuge i bunden af vinduesrammen.