Et indbygget toilet – den elegante løsning

Et indbygget toilet syner væsentligt mindre og gør rengøringen af badeværelset nemmere.

Ved den indbyggede løsning bygges cisternen ind i væggen, og du undgår derved, at den fylder i rummet.
Det kræver kun, at du har en væg med et hulrum, der er minimum 20 cm i dybden; alternativt kan toilettet bygges ind i en kasse.

Send os et billede, en tegning samt et par linjer om, hvor og hvordan, du ønsker dit indbyggede toilet

Udfyld formularen og lad os tage en snakarrow

    Læs hvad vores kunder siger

  • Et vellykket projekt hvor håndværker leverancen levede fuldt op til det tilbudte. ingen overraskelser eller fejl og mangler.

    tak for et godt job

    - Poul Vestergaard - Frb

  • Hurtigt og godt udført. Godt forklaret før udførelse. Åbenhed omkring priser og tilbuddet.

    - Marie Gertz Schlundt - Frederiksberg

  • God pris – færdig til aftalt tid.

    - Peter Løvschall - København V

Se hvad vi tidligere har lavet

Nyd gavn af vores erfaring

Hvor meget fylder et toilet?

De fleste toiletter måler ca. 70 cm i dybden og 35 cm i bredden, så hvis der skal være god udenomsplads, kan du som tommelfingerregel regne med et areal på omkring 80 cm i bredden og 110 cm i dybden, når du skal placere toilettet.

Det er dog udelukkende et spørgsmål om komfort, da der særligt i gamle by-lejligheder stadig forekommer meget små bak-ind toiletter med betydeligt mindre plads end det ovenfor beskrevne.

Fordele ved et indbygget toilet

Det væghængte toilet er den lidt dyrere løsning, da du skal regne med en udgift til selve indbygningen på omkring 5000,-. Du får til gengæld en mere minimalistisk og elegant løsning, der er nemmere at rengøre, da toiletskålen befinder sig hængende i badeværelset. Derved kan du uden problemer komme til at gøre rent uden og bag om kummen.

Ulemper ved et indbygget toilet

Hvis der opstår problemer med toilettet – f.eks. tilstopning eller løbende vand, er det mere vanskeligt at komme til at reparere det indbyggede toilet, da væggen eller pladen bag toilettet skal fjernes inden du kan komme til cisternen. Oplever du derfor gentagne problemer med tilstoppede toiletter, bør du måske overveje en ekstra gang, om det indbyggede toilet er den bedste løsning hos dig.

Vi indbygger nemt dit toilet

Går du med tanker om et indbygget toilet, så hjælper vi dig med at få bygget cisternen ind i enten væg eller kasse. Væggen bygger vi af gipsplader, og selve toilettet kommer til at hænge i et metalophæng, der fastgøres til en solid bagvæg og skjules inde bag inddækningen af gipsplader.