Udlusning af dine gulve?

Er dine trægulve mærkede af mange års slid, fugtskaber eller måske huller, så er et (lille) nyt stykke træ – en såkaldt lus – løsningen.
Egerbyg udfører udlusninger af gulve og udskifter ligeledes gulvstave/planker, når dit gulv skal gøres i stand – f.eks. inden afslibning og efterbehandling.

Udfyld formularen og lad os tage en snakarrow

    Læs hvad vores kunder siger

  • En rigtig god oplevelse!! Der findes mange skrækhistorier omkring faget - men Egerbyg gør dem til skamme.

    - Steen Linde Jensen - Hvidovre

  • Firmaet har helt levet op til mine forventninger både hvad angår tilbudsgivning og overholdelse af tidsfrister.

    - Flemming W. Hansen - Greve

  • Jeg har benyttet mig af firmaet flere gange og har altid fået topkvalitet og fantastisk service.

    - Kirsten Holmboe - Vanløse

Se hvad vi tidligere har lavet

Nyd gavn af vores erfaring

100 år gamle trægulve kan blive de smukkeste

Trægulve er en klassisk og smuk gulvbelægning, der gennem mange år har været hyppigt anvendt i Danmark.

Trægulve er holdbare og med en make-over, kan du få dine gamle, grå gulve til at stråle som nye. Det kræver som regel en afslibning og en efterbehandling med olie, lak eller maling.
Ved en gulvafslibning fjernes ca. 1 mm af det øverste lag af gulvbrædderne.
Du kan derfor med fordel forberede gulvet og reparere de værste skader, så du får så flot et resultat som muligt

Søm eller huller fjernes inden du sliber dine gulve

Hvis du er ved at renovere dine gulve og gøre dem klar til afslibning, er der her et par fif fra din tømrer hos Egerbyg.
I ældre gulve er der ofte søm, der stikker en anelse op over plankernes overflade. Da der ved en afslibning fjernes yderligere omkring 1mm, er det en god ide at dykke sømmene, så de kommer under overfladens niveau.

Desuden kan huller i gulvet fyldes ud med mindre, nye træstykker – lus.
En udlusning udføres som regel med en boreprop eller et stemmejern og hvis du ikke selv har modet til at udføre opgaven, er vi hos Egerbyg klar til at klare jobbet.

Træspartel til mindre huller

Ved mindre huller efter søm eller skruer er en udlusning ikke nødvendig.

I stedet kan hullerne fyldes efter med træspartel eller plastisk træ, som er en form for plastfyldning, der fås i mange forskellige farver – også en der matcher farverne på dit gulv.

Når det plastiske træ er hærdet, kan det behandles som almindeligt træ og er således både vand- og skruefast.

Send os billeder af dine gulve – så får du et hurtigt overslag

Er der skader på dine gulve, som du ikke selv er i stand til at udbedre, står vi hos Egerbyg altid parat til at rykke ud og klare opgaven for dig.

Hvis du tager billeder af gulvet, beskriver opgaven og laver en målfast skitse, er du fri for at vente på, at vi kommer forbi – vi sender dig et overslag baseret på dine informationer.

Mangler vi noget eller er der tvivlsspørgsmål, kontakter vi dig, inden vi giver en pris.