Renovering af kældergulv og fundamentets tilstand

Ved renovering af kældergulve tilstræber vi at opisolere i henhold til gældende lovkrav.

I praksis foregår det sådan, at kældergulvet (klaplaget) brækkes op og der graves ud, så der kan lægges 200 mm isolering under dit nye kældergulv

I forbindelse med udgravningen konstaterer vi i nogle tilfælde, at fundamentets tilstand ikke umiddelbart muliggør en fuld opisolering.

Fundamentet kan fx være ikke-dybdegående nok eller det kan have en beskaffenhed, hvor siderne ikke står med lodrette sider i jorden.

Den optimale løsning er, at man graver op omkring fundamentet og banker de ujævne fundamentsider  bort samtidig med, at man forlænger fundamentet, så det kommer til at stikke dybt nok til, at vi kan opisolere i henhold til gældende lovkrav.
Denne løsning er en kostbar operation, da man arbejder med fundamentet trinvis 1 meter ad gangen for at sikre stabilitet og forebygge sætningsskader i forbindelse med arbejdet. der medfører betydelige merudgifter til byggeriet.

Alternativt ser vi bort fra lovkrav og lægger den isoleringstykkelse, der er mulig i forhold til fundamentets dybde.

 

Udfyld formularen og lad os tage en snakarrow

    Læs hvad vores kunder siger

  • Meget stor tilfredshed i hele forløbet. Tidsplan overholdt. Flot arbejde udført professionelt.

    - Birgitte og Poul Erik Kristensen - Klampenborg

  • Fremmøde til tiden, meget behagelige, dygtige og meget effektive. Har afleveret et meget flot resultat.

    - Rita Zimling - København Ø

  • Et vellykket projekt hvor håndværker leverancen levede fuldt op til det tilbudte. Ingen overraskelser eller fejl og mangler.

    - Poul Vestergaard - Frb

Se hvad vi tidligere har lavet

Nyd gavn af vores erfaring

Gør din kælder indbydende med nyt gulv

En mørk og trist kælder kan med maling og et nyt gulv forvandles til en indbydende og rar kælder, der gør den velegnet til f.eks. viktualierum, vaskekælder eller sågar værksted.

Gulvet i kælderen har stor betydning for det samlede indtryk, så et nyt gulv i lyse og venlige materialer giver dig større lyst til at inddrage kælderrummet i din bolig.

Tag en snak med Egerbyg om de muligheder din kælder gemmer på.

Malet kældergulv

Er din kælder lavloftet er det ekstra vigtigt at tænke på, at en ny belægning ikke må fylde for meget og dermed optage for meget af den eftertragtede frihøjde.

Derfor kan løsningen være blot at give dit betongulv i kælderen en gang maling. Vælger du denne løsning skal du være opmærksom på, at gulvet ikke må være fugtigt, da malingen i så fald ikke kan hæfte ordentligt.

Kældergulv med klinker eller fliser

Er der en smule fugt kan du vælge et nyt gulv med klinker eller fliser, som ikke fylder ret meget i højden og fås i et utal af variationer. Et klinkegulv er diffusionsåbent, hvilket betyder, at fugten kan trænge gennem.

Klinker fås i mange forskellige prisklasser. Hvis du kan finde et restparti er der mange penge at spare, men denne løsning kan kun anbefales, hvis du er helt sikker på, at du ikke skal lægge flere klinker i husets øvrige rum, da det kan være svært at få fat i samme slags senere.

Tag Egerbyg med på råd

Det kan være svært at vælge den rigtige belægning til kældergulvet.

Hos Egerbyg rådgiver vi gerne om, hvilke løsninger, der kan være bedst for dig, der skal have nyt gulv i kælderen.

Start med at sende os billeder og en beskrivelse af, hvad du går og overvejer, så kan vi starte dialogen derfra. Hvis du ønsker et overslag på, hvad det vil koste, så husk at sende en målfast skitse med også.